Viktoria Sommer
![](https://cdn.shopify.com/s/files/1/0527/2135/2873/files/Forfatter_kopier_5eb9ad6f-293c-491a-84e0-494b1ba66c6d_240x240.png?v=1662454177)
Viktoria Sommer er 49 år og bor i Ishøj sammen med sin mand, børn og hund.
Sommers ungdomsår blev delt mellem håndbold og volleyball i Rødovre Hallen og ikke mindst bibliotekets læsehjørne. Hun har altid elsket at fordybe sig i en god bog, og allerede i de tidlige teenageår slog forkærligheden for historiske romantiske romaner igennem.
Som helt ung skrev hun noveller i massevis og drømte om at blive forfatter, men først for nylig tog drømmen for alvor fart.
Fun fact: Sommer går ingen steder uden sin pc eller notesbog.
Inspirationen til Viktoria Sommers første roman er hentet i en ganske særlig periode i hendes eget liv. Bogen udkommer d. 28/6.2023 og er første bind i serien "Bagsiden af medaljen."